Sådan samler du vores Light Bee
Inden din første køretur
e-Run anbefaler
e-Run anbefaler
- Lad batteriet fuldt op.
- Sluk relæet og kontrollér at der ikke er tænding på. Tilslut stik på batteriet og tænd relæet igen. Sæt tænding på.
- Egerne kan ske at løsne sig efter nogen tids kørsel. Dette gælder især for nye hjul. Det anbefales derfor jævnligt at kontrollere disse og evt. foretage efterspænding. Hvis du er i tvivl om, hvordan dette udføres, så kontakt din lokale cykel- eller mc-forhandler. Der findes også en del Youtube-videoer om dette.
- Kontrollér alle bolte og bespændinger inden din første køretur. Særligt aksel- og gaffelbolte samt bremsegreb m.v.
- Husk at kontrollere begge bremser og evt. justere dem.
- Kontrollér dæktryk.
- Kontrollér kæden. I nogle tilfælde er kæden meget stram fra fabrikken, her kan du med fordel løsne den en smule og reducere støj.
- Kontrollér at bagakslen er stabil og at støddæmpere er gjort ordentligt fast.
- Smør kæden. Den kommer smurt fra fabrikken, men kontrollér altid dette for en sikkerheds skyld.
- Kontrollér forgaffel. Brug forbremsen og læn dig ind over styret. Kontrollér at du kan presse forgaflen i hvert fald halvvejs ned. Det er muligt at justere forspændingen (øverst til venstre på forgaflen) og kompensere for en tungere kører eller banekørsel med mange hop. Hvis forgaflen enten ikke kommer hurtigt nok op eller omvendt, kan du justere returdæmpningen på justeringsskruen til højre på forgaflen.
Og husk lige hjelmen! Og alt det andet gear, hvis du kører off-road. Light Bee’en er hurtig – og det skal helst være sjovt uden skader 😉