Skip to content Skip to footer

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Brief info

Reklamation / klage
Vi vil til enhver tid bestræbe os på at gøre vort bedste, for at hjælpe, og yde alle vore kunder den bedste service. Hvis du ikke mener, at vi, eller vore produkter, lever op til det, vi lover dig, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt e-Run:
Hr. Sørensens Garage ApS
CVR-nr.: 39204002
Adresse: Skødstrupvej 171, 8530 Hjortshøj
E-mail: kontakt@hrsg.dk
Tlf.: 3170 7095 (man. – tors. 8.00-16.00 og fre. 8.00-13.00)

FOR PRIVATE KUNDER
Oprette ordre
Ved ordreafgivelse via e-Run.dk afsendes automatisk ordrebekræftelse til købers mailadresse, idet ordren er gennemført.
Vær venligst opmærksom på, at varer, der hjemskaffes specielt (ikke lagervarer eller specielt tilpasset/fremstillet) tages ikke retur.
Priser og betaling
Alle angivne priser er i danske kroner ( DKK) og inklusiv 25% moms. Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris og korrekturfejl m.m. Betaling for bestilte varer kan ske online med Dankort, Visa, MasterCard og Visa Electron, Mobilepay samt Bankoverførsel.

Fragt og levering
Varerne leveres med GLS til GLS pakkeshop – lagervarer normalt inden for 2-3 hverdage.
Rettidig levering forudsætter, at transportøren overholder sin levering.
Pakker <10 kg, længde + omkreds under 300 cm, regnes for normal pakker.
Mangler eller defekter ved modtagelse
Hvis indholdet i pakken ikke passer med den medfølgende faktura, skal du reklamere inden for rimelig tid, hvilket vil sige så snart som muligt, dog senest 14 dage efter fakturering. I modsat fald fortabes retten til at gøre indsigelser mod mangelfuld eller fejlagtig levering.

Reklamationsret ved fejl og mangler
Du har 24 måneders reklamationsret. Du kan reklamere over en vare på mail kontakt@hrsg.dk – er sagen svær at forklare på mail, kan du bede om at blive ringet op.

Reklamationsretten betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen – afhængig af den konkrete situation. Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte e-Run og forklare, hvori fejlen eller manglen består.
For at en reklamation kan godkendes, er det et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skade- forvoldende adfærd. Godtages reklamationen, sender e-Run en reklamationsformular, som skal udfyldes og vedlægges den returnerede vare. e-Run refunderer fragtomkostninger ved returnering, svarende til gældende takst hos PostDanmark eller GLS – eller sender iflg. aftale en returvarelabel til GLS.

Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage og bør vedlægges kopi af faktura, samt den modtagne reklamationsformular med beskrivelse af fejl/mangler ved varen.
Returvarer uden forudgående aftale om returnering behandles ikke.
Fortrydelses-/returret

Du har ret til at fortryde et køb hos os op til 14 dage fra fakturadato. Ved fortrydelse skal du selv afholde udgiften til forsendelse.

Det købte skal returneres ubrugt og i væsentlig samme stand og mængde som ved modtagelsen. Vær opmærksom på, at varer, der er specielt hjemskaffet, fremstillet eller tilpasset efter dit individuelle behov, ikke tages retur. Ligesom elektriske komponenter ikke tages retur, hvis indpakningen er brudt.
Husk at vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller faktura. Det, du har betalt for varen – samt fragten for levering – tilbagebetales til dig, når vi har modtaget din vare retur. Beløbet bliver overført til det kort, du har betalt med – eller til din bankkonto.

Forbehold
Der tages forbehold for eventuelle korrektur- og prisfejl, tekniske fejl, samt for udsolgte varer og force majeure, naturfænomener, naturkatastrofer samt arbejdskonflikter og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.

FOR FORHANDLERE / ERHVERVSKUNDER:
For oprettelse som erhvervskunde, tages der kontakt til e-Run, på mail: kontakt@hrsg.dk

Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende
Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere dog med følgende modifikationer:
Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny reklamationsperiode.

Oprette ordre
Når du afgiver en ordre, vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse på din bestilling via e-mail.
Vær venligst opmærksom på at varer, der hjemskaffes specielt (ikke lagervarer eller specielt tilpasset/fremstillet) tages ikke retur.

Priser og betaling
For e-Run forhandlere med forhandler-login er det muligt at se egen nettopris angivet i DKK eksklusiv moms. Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris og korrekturfejl m.m. Betaling for bestilte varer kan ske online med Dankort, Visa, MasterCard og Visa Electron, Mobilepay samt Bank overførsel, men erhvervskunder med kredit oprettes på PBS Leverandør Service, hvorefter betaling for faktura hæves på kundens konto på fakturaens forfaldsdag.

Fortrydelsesret
Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny reklamationsperiode.

Skaffevarer (ikke lagervare) :
Korrekt leverede- og ikke defekte varer samt varer, som er taget hjem på bestilling, tages som udgangspunkt ikke retur. Ved forudgående aftale med e-Run herom, og på betingelse af, at e-Runs leverandør accepterer at tage varen retur, kan der dog laves aftale om returnering. Der vil ikke ske nogen kreditering, før e-Run har modtaget kreditering fra egen leverandør.
Der vil som udgangspunkt ikke ske en udbetaling i forbindelse med kreditering, men kreditnota kan modregnes næste køb.

Elektriske komponenter tages aldrig retur, hvis indpakningen er brudt.

Fragt og levering
Pakker leveres med GLS til firma leveringsadresse – lagervarer normalt inden for 2-3 hverdage, hvis varen bestilles inden kl.14.

Rettidig levering forudsætter, at transportøren overholder sin levering.
Pakker <10 kg, længde + omkreds under 300 cm, regnes for normal pakker. Køretøjer og varer på paller sendes med fragtmand.
Varemodtagelse – fragtskader
Det gælder for alle modtagne varer, at de skal kontrolleres ved modtagelse, og ved defekt eller mangler skal der reklameres straks, dog senest 14 dage efter fakturadato.

Ved synlig defekt på emballage eller indpakning, skal der reklameres til transportør, straks ved modtagelse. Ved modtagelse af køretøjer, SKAL køretøjet pakkes ud og kontrolleres for skader, inden der kvitteres for modtagelse på fragtbrevet. Ved skader eller mangler, skal der kvitteres med forbehold for skader. Dette skrives direkte på fragtbrevet, inden transportøren forlader adressen.
Sker dette ikke, påhviler ansvaret modtageren af køretøjer, og ikke hverken e-Run eller transportøren.

Mangler eller defekter ved modtagelse
Hvis indholdet i pakken ikke passer med den medfølgende faktura, skal du reklamere inden for rimelig tid, hvilket vil sige så snart som muligt, dog senest 14 dage efter fakturering. I modsat fald fortabes retten til at gøre indsigelser mod mangelfuld eller fejlagtig levering.
Korrekt leverede og ikke defekte varer tages kun retur efter forudgående aftale og mod et returgebyr.

Elektriske komponenter ikke tages retur, hvis indpakningen er brudt.

Reklamationsret ved fejl og mangler
Du har 24 måneders reklamationsret.
Reklamationsretten betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, varen krediteret eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte e-Run og forklare, hvori fejlen eller manglen består.
For at en reklamation kan godkendes, er det et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skade- forvoldende adfærd. Godtages reklamationen, og ønsker e-Run varen retur, sender e-Run en returvarelabel fra GLS, som skal benyttes sammen med en returformular, der udfyldes og vedlægges returforsendelsen.
Varen skal altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage og bør vedlægges kopi af faktura samt den modtagne reklamationsformular med beskrivelse af fejl/mangler ved varen.
Returvarer uden forudgående aftale om returnering behandles ikke.

Reklamationsprocedure for forhandlere
Der reklameres pr. mail til kontakt@hrsg.dk for evt. manglende eller forkert levering – eller fragtskader. Dog inden for rimelig tid, hvilket vil sige senest 14 dage efter varemodtagelse.

Forbehold
Der tages forbehold for eventuelle korrektur- og prisfejl, tekniske fejl, samt for udsolgte varer og force majeure, naturfænomener, naturkatastrofer samt arbejdskonflikter og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.

Betaling
Erhvervskunder oprettes, efter accept fra kunden, på PBS Leverandør Service. Det betyder, at betalingen hæves på kundens konto på fakturaens forfaldsdag.
Kunden behøver ikke gøre andet end at tjekke varer og faktura ved modtagelse, herefter kører både indbetaling af faktura og udbetaling af kreditnota uden besvær for kunden.
Ejendomsret
e-Run forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er betalt. Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen
Kreditmaks
Der oprettes på hver kreditkunde et kreditmaks, som aftales ved oprettelse – og kan ændres løbende.
Generelt for alle Kunder:

Registrering af persondata
For at kunne modtage en bestilling og sende varerne til dig, skal du oplyse navn, postadresse, telefonnummer samt e-mailadresse. De registrerede oplysninger opbevares sammen med information om, hvilke varer du har købt, i minimum 5 år, sådan som regnskabsloven kræver det. Det gør vi også for at opfylde både dine og vores garantivilkår og for at du senere kan henvende dig og få en ny kopi af din faktura.
e-Run er dataansvarlig og videregiver eller sælger ikke personlige informationer til tredjepart. Dog vil vi i nogle tilfælde videregive udvalgte oplysninger til særligt udvalgte, betroede tredjemænd, der er berettiget til at benytte oplysninger udelukkende med henblik på at holde dig ajour med status på din ordre samt for at kunne levere de bestilte varer, for eksempel for at GLS kan tilbyde Track’n’Trace (pakkesporing) af din forsendelse.
Når du køber hos e-Run registreres din IP-adresse og købstidspunktet. Disse oplysninger benyttes alene ved efterforskning af svindel med eksempelvis betalingskort.
Alle aktiviteter hos e-Run registreres automatisk og bruges kun til anonyme statistiske formål (antal besøg på hjemmesiden i en periode).
Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Sådan gør du
Læg de varer du vil bestille i indkøbskurven og gå videre til indkøbskurven eller direkte betaling. Derefter bliver du bedt om at indtaste navn, adresse, telefonnummer m.m. Indtast oplysningerne.

Ved betalingsform vælger du kreditkort.

Du kommer nu videre til vores betalingsudbyder via krypteret forbindelse (SSL – Secure Socket Layer), hvor du bliver bedt om at indtaste dit kortnummer samt udløbsdato. Oplysningerne som står på forsiden af kortet. Kortet 3 cifrede sikkerhedskode findes på bagsiden.

Herefter sendes disse informationer krypteret/kodet til vores betalingsudbyder, hvor kortets gyldighed kontrolleres.

Du skal være opmærksom på, at valideringen kan tage op til et minut. Undlad venligst at klikke flere gange eller genindlæse siden.

Når dit kort er blevet kontrolleret hos vores betalingsudbyder, modtager vi information om, hvorvidt valideringen kunne godkendes eller ej.
Ved validering fra vores betalingsudbyder, vises det beløb, der valideres på din konto, hvorefter du kan udskrive en ordrebekræftelse.

Kan valideringen ikke gennemføres af vores betalingsudbyder, vises en side, hvorpå du kan vælge imellem at prøve igen eller at annullere ordren (intet hæves på kortet og ordren slettes).

Sikkerheden ved betaling
Når du betaler med kort i vores webshop, bliver alle dine indtastede kortdata krypteret/kodet, når de videresendes til vores betalingsudbyder og NETS – dette betyder at ingen kan “opsnappe” dine indtastede kortdata. Til disse transaktioner benytter vi SSL-løsning (SSL = Secure Socket Layer) til at kryptere/kode dine indtastede kortdata. Kryptering med SSL benyttes i langt de fleste danske netbutikker.

Mit kort afvises
Bliver dit kort afvist, kan du vælge at prøve igen eller annullere ordren. Afvises kortet gentagne gange, kan du kontakte os eller evt. dit pengeinstitut.

Hvornår trækkes pengene?
I henhold til gældende regler for betalingskort på internet trækkes pengene først fra din konto, når vi sender pakken afsendes fra e-Run.

Fejl og problemer ved betaling
Opstår der nogen form for problemer, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Best Choice for Creatives
This Pop-up Is Included in the Theme
Purchase now